Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Strawberry, der står bag hotelkæder som Clarion Hotel, Comfort Hotel og Quality Hotel, har indgået et samarbejde med Realgymnasiet i Sverige for at tiltrække flere unge til hospitalitybranchen.

Samarbejdet omfatter fem svenske byer og skal kombinere undervisning med praktikophold på udvalgte hoteller. Ifølge Strawberry er behovet for nye medarbejdere stort, samtidig med at der ikke uddannes nok til branchen.

Tina Hedman, Head of Education Partnerships and Projects hos Strawberry, siger i en pressemeddelelse, at hotelbranchens største udfordring er manglen på kompetente medarbejdere.

Strawberry har i dag mere end 250 hoteller i Norden, herunder otte hoteller i Danmark som blandt andre Villa Copenhagen, Copenhagen Admiral Hotel og Hobo Copenhagen.

Læs hele historien på Standby

Direktør for Hotel Hesselet kåret som årets hotelier

Christina Hermeling fra Hotel Hesselet i Nyborg er blevet kåret som “Hotelier of the Year Denmark” af Falstaff Nordics. Prisen blev uddelt ved en branchebegivenhed i Stockholm med deltagelse af profiler fra hotel- og restaurationsbranchen i Norden.

Alsik ansætter ny direktør fra Comwell

Alsik Hotel & Spa i Sønderborg har ansat Ninna Stæhr-Petersen som ny administrerende direktør. Hun kommer fra en direktørstilling i ODEON og Comwell H.C. Andersen Odense Dolce by Wyndham og tiltræder senere i år.

Log ind