Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Et forslag fra Liberal Alliance om at hæve grænsen for privat korttidsudlejning fra 70 til 100 dage blev afvist af et bredt flertal i Københavns Borgerrepræsentation. Kun partiets egne tre medlemmer stemte for forslaget.
Liberal Alliance argumenterede under debatten for, at privat udlejning kan fungere som buffer ved store konferencer og sportsbegivenheder og mindske behovet for flere hoteller i sommerperioden. Partiet pegede samtidig på, at ordningen kan hjælpe københavnere med stigende boligudgifter.
Teknik- og miljøborgmester Line Barfod fra Enhedslisten kritiserede forslaget og fremhævede, at de fleste københavnere ikke er væk fra deres bolig i op mod 100 dage om året. Hun advarede samtidig mod, at flere boliger bliver brugt til kommerciel turistudlejning.
Også Det Konservative Folkeparti og SF afviste forslaget. De pegede blandt andet på udfordringer med skyggehoteller, larm i boligområder og et presset boligmarked, hvor unge og børnefamilier har svært ved at finde bolig i København.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Massivt nej til at hæve loft for korttidsudlejning i København
26-05-2026
-
Alsik ansætter ny direktør fra Comwell
26-05-2026
-
Joe & The Juice runder 500 butikker på verdensplan
26-05-2026
-
Tivoli inviterer til gastronomisk folkefest: Fejring rykker ud på Plænen
26-05-2026
-
Billund Lufthavn løfter overskuddet markant
26-05-2026
-
HORESTA: Forgæves rekrutteringer presser fortsat branchen
26-05-2026
-
Besøgsrekord og uddeling af nye Ja tak-priser på Madens Folkemøde
26-05-2026
-
VisitDenmark-profil fejrer 40 års jubilæum
26-05-2026