Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Efter tre års arbejde står Gudenåstien nu klar som en 175 kilometer lang vandrerute gennem otte kommuner langs Gudenåen. Projektet er gennemført i samarbejde mellem Hedensted, Horsens, Skanderborg, Viborg, Vejle, Silkeborg, Randers og Favrskov kommuner og åbner officielt 28. marts.

Ruten er blevet opgraderet med ensartet skiltning, formidling af seværdigheder samt forbedret fremkommelighed, blandt andet via grusbelægning og hævede træbroer på udsatte strækninger. Projektet har haft et samlet budget på 57 mio. kr., hvoraf A.P. Møller Fonden og Nordea-fonden har bidraget med 30 mio. kr.

Ifølge Hedensted Kommunes borgmester Ole Vind forventes ruten at styrke turismeerhvervet og skabe øget aktivitet i området. Åbningen falder sammen med et igangværende salg af Tørring Camping, hvor kommunen har modtaget flere bud.

Læs hele historien på Turistmonitor

Blandet modtagelse af Venstres turismeudspil

Flere aktører i turismeerhvervet ser positive takter i Venstres nye turismeudspil, men der peges også på uklarheder og risici. Især regler for autocampere skaber debat.

Log ind