Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Kunstmuseet SMK Thy ved Limfjorden er blevet udpeget som et af verdens 100 mest interessante rejsemål i 2026 af det amerikanske magasin Time. Listen, World’s Greatest Places, fremhæver hvert år destinationer, hoteller, restauranter og attraktioner, der ifølge magasinet tilbyder nye eller særlige oplevelser.
Museet åbnede i august 2025 og er den eneste danske destination på årets liste. I sin omtale fremhæver Time både landskabet i Thy og etableringen af Statens Museum for Kunsts første permanente afdeling uden for København.
SMK Thy ligger i landsbyen Doverodde i Sydthy ved Limfjorden og er indrettet i en tidligere købmandsgård og kornsilo. Museet fungerer som udstillingssted for værker fra Statens Museum for Kunsts samling samt nye værker skabt til stedet.
Direktør for Statens Museum for Kunst, Astrid la Cour, kalder udpegelsen en stor anerkendelse af projektet og fremhæver samarbejdet bag etableringen. Museet åbner sin første fulde sæson 28. marts 2026 med to nye udstillinger med naturen som tema.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Danske Hoteller øger omsætning og overskud
13-03-2026
-
Morten Dahlin håber at fortsætte som turismeminister efter valget
13-03-2026
-
2025 blev et rekordår for Københavns Lufthavn
13-03-2026
-
Nyt kunstmuseum i Thy på international Time-liste
13-03-2026
-
Hotel Kongens Ege gør klar til genåbning
13-03-2026
-
Kontrolkampagne fra Fødevarestyrelsen: Fokus på mærkning af fisk
13-03-2026