HORESTAs medlemmer kan få hjælp til at inddrive danske såvel som udenlandske tilgodehavender hurtigt og effektivt. Det sker via et fordelagtigt samarbejde med Collectia A/S. Aftalen indeholder også mulighed for at foretage let og hurtig forudgående kreditvurdering af dine kunder, eksempelvis i forbindelse med større arrangementer, gennem Collectias egenudviklede kreditvurderingsplatform Qatchr. Platformen har samtidigt en funktion til løbende monitorering af nøglekunder, så du altid er opdateret på relevante ændringer hos dine vigtigste kunder.

PRIS
Aftalen koster et årligt abonnement på kr. 995,- (normalpris 2.748,-). Abonnementet tegnes for 12 måneder ad gangen med automatisk fornyelse, medmindre det opsiges jf. betingelserne. Kreditvurdering kan tilkøbes udover.

Collectia lever af de gebyrer og omkostninger, som din kunde pålægges. I overvågning afregnes en provision jf. prisliste. Når kunden betaler, vil pengene først gå til dækning af omkostningerne og efterfølgende til dækning af hovedstolen/fakturabeløb.

Lykkedes det ikke Collectia at opnå betaling i selve inkassoforløbet, vil du have mulighed for følgende:

  • Sende sagen i retten. For at opnå betaling og dom/fundament. Fundamentet giver mulighed for at forfølge kravet i 10 år såfremt din kunde ikke betaler. Der er egenbetaling for at sende en sag i retten jf. prisliste.

  • Lade sagen overgå til overvågning. Collectia forfølger kravet, og din kunde vil løbende blive foreholdt gælden, i de tre år fakturakravet er gældende, indtil kravet forælder. Forældelsen kan brydes, ved at sende sagen i retten og opnå fundament, eller såfremt din kunde anerkender kravet. Vælger du at lade kravet forælde, afsluttes sagen uden beregning. Det er en fordel, at lade sagen overgå til overvågning efter endt inkassoforløb, i stedet for af afslutte sagen, så du ikke bliver opkrævet omkostningerne.

  • Stoppe/tilbagekalde sagen. Tilbagekaldes sagen, uden at lade sagen overgå til retten eller overvågning, vil du selv skulle betale de omkostninger, der er blevet pålagt sagen, i form af gebyrer og inkassoomkostninger.

HORESTA anbefaler, at sagerne som udgangspunkt altid enten sendes i retten eller overgår til overvågning, hvis der ikke opnås betaling i inkassoforløbet. På den måde undgår du at skulle betale omkostninger ved at tilbagekalde sagen, efter endt inkassoforløbet.

I den blå boks til højre kan du hente den fulde samarbejdsaftale, betingelser samt prisliste. Er du i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte HORESTA eller Collectia, også med henblik på vurdering af den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde i en sag.

Anvender du Visma E-conomic, Dinero, Minuba eller Farpay, er der mulighed for at integrere dit regnskabssystem med Collectias systemer.

AFTALEN OMFATTER
Ud over selve inkassoservice, omfatter aftalen også mulighed for fremsendelse af rykkerskrivelse samt lovpligtige inkassovarsel via Collectia A/S, uden yderligere omkostninger. Du kan spare tid og ressourcer på selv at rykke for betaling. Du har også mulighed for forudgående kreditvurdering af dine kunder med 35 % rabat på Qatchrs listet priser. Du kan med fordel starte med en 14 dages gratis prøveperiode.

TILMELDING
Download tilmeldingsformularen i den blå boks her på siden.

GENERELLE FORUDSÆTNINGER
En forudsætning for at kunne benytte sig af HORESTAs særlige fordelagtige aftaler er, at din virksomhed – udover at være medlem af HORESTA – også opfylder den pågældende leverandørs generelle aftalevilkår.

Husk, det er også altid en forudsætning for at kunne overdrage et krav til inkasso, at virksomheden inden da har sendt et lovpligtigt inkassovarsel, hvis man ikke har anmodet Collectia A/S om at gøre det, på virksomhedens vegne. Det kan eksempelvis være følgende tekst på virksomhedens egen sidste rykkerskrivelse:

  • ”Nærværende skrivelse er således et varsel og påkrav i henhold til inkassolovens § 10 samt inkassobekendtgørelsen §§ 3-4. Er beløbet ikke modtaget senest 10 dage fra dato, overdrages kravet til inkasso med yderligere omkostninger til følge.”


Kontakt
HORESTA: Advokat Jesper Juhlin på telefon 35 24 80 56 eller [email protected]
Collectia A/S: Cecilie Kronbæk og Morten Avnskjold på telefon 77 30 14 80 eller [email protected]

Hvem er Collectia
Vil du vide mere om Collectia, så klik her.

 

Nadeem 440X306
Medlemschef
Nadeem Wasi

Dette indhold er kun synligt for medlemmer af HORESTA. Vores eksperter rådgiver vores medlemmer inden for hoteller, restauranter og turismevirksomheder om alt fra jura og fødevarer til miljø, økonomi & politik. Hvis du vil have glæde af vores viden, er du meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.