Skattestyrelsen har de seneste år forsøgt at reducere sagsbehandlingstiden og forbedre deres vejledning til arbejdsgivere om tildeling af skattepersonnummer og skattekort til medarbejderne.
Derfor har de udarbejdet en række gode råd, som skal gøre ansøgningsprocessen lettere for både danske og internationale medarbejdere.
Skattestyrelsen gør også opmærksom på, at hver enkelt medarbejder bør anvende den digitale blanket 04.063 frem for at indsende manuelle blanketter via TastSelv. Dermed sikrer I, at medarbejderen får en kvitteringsskrivelse om sagsbehandlingstid og RQH-nummer, hvilket forkorter sagsbehandlingen.
Skattestyrelsens gode råd:
Indsend ansøgningen så hurtigt som muligt, gerne inden medarbejderen starter
- Vær opmærksom på, hvilke bilag der skal vedlægges - se blanketten
- eks. en kopi af begge sider af et nationalt ID-kort. Husk også at indsende alle sider af ansættelseskontrakten, og at den skal være underskrevet af både arbejdsgiver og medarbejder.
- Oplys om et tidligere tildelt personnummer i ansøgningen
- Hvis ansøgeren tidligere har arbejdet i Danmark, har vedkommende sandsynligvis allerede et personnummer. Husk derfor at oplyse personnummeret i ansøgningen eller oplys, at ansøger har et personnummer, men ikke kan huske det.
- Brug kun blanket 04.063, hvis den internationale medarbejder er skattepligtig til Danmark
- Hvis internationale medarbejdere hverken bor eller arbejder i Danmark, fordi arbejdet udføres i udlandet, er medarbejderen som udgangspunkt ikke skattepligtig i Danmark.
- Skal internationale medarbejdere opholde sig i Danmark over tre måneder, brug da Borgerservice eller ICS
- Hvis medarbejderen skal bo og opholde sig i Danmark i mere end tre måneder, kan denne henvende sig til den kommunale borgerservice eller i et International Citizen Service (ICS) for at blive bopælsregistreret og få tildelt personnummer. Herefter kan medarbejderen selv oprette skattekort via TastSelv og behøver ikke indsende en 04.063. Dette gælder alle, der er bopælsregistreret.
Læs mere om skattekort for internationale medarbejdere her.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Pret A Manger runder 1 mia. pund i globalt salg
19-09-2024
-
Mexicansk restaurantkæde leder efter nye franchisetagere – første er netop landet i Kolding
19-09-2024
-
Gorm's-ledelsen frikendt: Ingen ansvar for konkurs
19-09-2024
-
Endnu en kommune vil have styr på autocampere
19-09-2024
-
Nu kan kunstmuseum kalde sig grøn attraktion
19-09-2024
-
Dominos vil ansætte 5000 op til travl julesæson
19-09-2024
-
Lego House rykker ind i lufthavnen
19-09-2024