Den opadgående kurve for hotelovernatninger knækkede i juli måned, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
I alt overnattede turister 2.310.150 gange på de danske hoteller, hvilket er en tilbagegang på 6,4 procent sammenlignet med juli 2022, som satte overnatningsrekord. Niveauet er dog fortsat højere end før corona. Sammenlignet med juli 2019 var der fem procent flere hotelovernatninger i år.
Som den eneste region har hotellerne hovedstaden oplevet fremgang. Her var der 1,3 procent flere overnatninger end juli 2022. De øvrige regioner oplevede fald på minimum 12 procent sammenlignet med sidste år. Sammenligner man derimod juli i år med juli 2019, er det kun Region Sjælland og Region Nordjylland, der har oplevet nedgang.
Én af de store årsager til faldet er fraværet af hotelgæster fra Sverige og Norge, som henholdsvis er gået gået ned med 30 og 40 procent i forhold til juli sidste år. Omvendt er der kommet 19 procent flere amerikanere og 16,3 procent flere britere til, men generelt er antallet af udenlandske turister lavere end juli i 2018 og 2019.
“Danske hoteller nyder normalt rigtig godt af vores nordiske naboer, men de svage valutakurser i vores to nordiske nabolande betyder, at svenskerne og nordmændene prioriterer anderledes, og her er hotelophold i Danmark én af de ting, der bliver valgt fra. Heldigvis ser vi, at mange andre udenlandske turister er begyndt at vende tilbage. Her er amerikanerne et godt eksempel – de har været længe ventet, så det er meget positivt, at de igen pakker kufferten og tager til Danmark,” siger Jeppe Møller-Herskind, der er kommerciel direktør i HORESTA.
I forhold til belægningen, så er den på landsplan godt fem procentpoint lavere end i juli 2022. Bedst ser det ud i Region Hovedstaden, der dog stadig oplever et fald på 0,24 procentpoint, mens Region Syddanmark ligger næsten 11 procentpoint lavere.
Kigger man på belægningsprocenten fra før pandemien, er den faldet med omkring seks procentpoint, selvom der er blevet solgt syv procent flere hotelværelser. Det skyldes kapacitetsvæksten, hvor man i samme periode har fået næsten 8.200 flere hotelværelser på landsplan.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA til TV2 Kosmopol: Turismen sætter gang i beskæftigelsen
01-07-2025
-
Når hedebølgen rammer…
01-07-2025
PRESSEKLIP
-
Tilmeldingen til Danish Travel Awards 2025 er åbnet
01-07-2025
-
Bakken klar med ny administrerende direktør
01-07-2025
-
Hotel Koldingfjord udvider
01-07-2025
-
Brøndums Hotel solgt til dansk hotelkoncern
01-07-2025
-
Legoland får rekordhøj omsætning
01-07-2025
-
Britisk medie har kåret de 10 smukkeste byer i Danmark
01-07-2025
-
Rox Resort har fundet sit personale
01-07-2025