Nye overtal fra Danmarks Statistik viser, at oktober blev endnu en god måned for de danske hoteller.
Den nye opgørelse viser, at hotellerne havde 1,8 millioner overnatninger. Det svarer til en vækst på 7,1 procent i forhold til samme måned sidste år og er ny rekord for oktober måned.
Ifølge HORESTAs analyse af tallene leverede danske gæster en vækst på 6,1 procent, mens de udenlandske overnatninger steg med 8,1 procent. Både det svenske og de asiatiske markeder er på vej tilbage, og der også er flot fremgang fra flere sydeuropæiske markeder som for eksempel Tyrkiet, Spanien og Frankrig.
Det er især feriegæsterne, der trækker væksten. Ud af en samlet fremgang på knapt 124.000 overnatninger står feriegæster for de 94.000.
”Det er hele landet, der har oplevet vækst i oktober, men Region Nordjylland og Region Sjælland klarede sig bedre end gennemsnittet, mens Region Midtjylland havde en mindre fremgang. I Region Hovedstaden har væksten særligt været båret af en række store internationale begivenheder, som har givet hotellerne høj belægning på hverdage,” siger Jonas Kjær, cheføkonom i HORESTA.
København løftet af store kongresser og international efterspørgsel
Den mest markante begivenhed i hovedstaden var lægekongressen Eurospine 2025, som blev afviklet fra den 22. til den 24. oktober. Tidligere på måneden fyldte både Kate Perry og Bob Dylan Royal Arena, og FC København spillede UEFA Champions League kamp mod Borussia Dortmund. Lægekongressen EACTS blev holdt fra den 8. til den 11. oktober, og samme dag som EACTS sluttede, blev VM-kvalifikationskampen mellem Danmark og Grækenland spillet.
”Når København er vært for store internationale kongresser og sportsbegivenheder, kan det mærkes direkte på hotelovernatningerne. Det er arrangementer, som tiltrækker tusindvis af gæster fra udlandet og fylder værelserne op på tidspunkter, hvor efterspørgslen normalt er lavere,” siger Jonas Kjær.
Efterårsferien satte sit præg på resten af landet
Mens København oplevede en særlig stærk oktober på grund af kongresser og events, var billedet i resten af landet mere præget af de traditionelle efterårsferieaktiviteter. Det gælder især for familievenlige destinationsområder, hvor hoteller og feriecentre traditionelt nyder godt af øget indenlandsk efterspørgsel i uge 42.
”Efterårsferien er fortsat en vigtig periode for mange hoteller. Her er det primært danske gæster, som fylder værelserne, og det har bidraget positivt til udviklingen i oktober,” siger Jonas Kjær.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Pincho Nation fortsætter væksten i Danmark
11-12-2025
-
Moderaterne vil fjerne al moms på frugt og grønt
11-12-2025
-
Stabil inflation trods fald i fødevarepriser
11-12-2025
-
Nyt hotel i Kalundborg åbner i 2028
11-12-2025
-
Italiensk madkultur får status som verdensarv
11-12-2025
-
Foodexpo sætter fokus på fremtidens bæredygtige måltider
11-12-2025
-
Populær pop-up-kro trækker tusindvis af gæster
11-12-2025