Fremtidens kokke kan se frem til at få mulighed for en mere grøn uddannelse. Der oprettes nemlig nu en ny, plantebaseret specialisering på gastronomuddannelsen. Dette initiativ kommer, efter at Undervisningsministeriet i flere år har afvist, at der kunne udbydes et grønt speciale på gastronomuddannelsen. Nu har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet meddelt, at specialet er godkendt.
Hos HORESTA er der stor tilfredshed med den nye udvikling, som organisationen har presset på for i lang tid.
“Vi er utroligt glade for, at det endelig er lykkedes. Det er helt afgørende, at fremtidens faglærte inden for dansk gastronomi har de rette kompetencer, den rette viden og indsigt i at udvikle retter og menuer baseret på plantebaserede og bæredygtige råvarer”, siger Pia Svane, chef for uddannelser og konkurrencer i HORESTA.
HORESTA ser det nye speciale som et vigtigt skridt, der både vil styrke innovationen i restaurationsbranchen og bidrage til Danmarks førerposition inden for bæredygtig omstilling.
“Med et grønt speciale kan vi sikre, at Danmark fortsætter som en global foregangsnation inden for bæredygtig gastronomi. Det giver både en stærkere uddannelse for vores kommende gastronomer og et konkurrenceparameter for branchen som helhed,” tilføjer hun.
HORESTA mener, at etableringen af en grøn specialisering vil give både elever, restauranter og forbrugere flere muligheder for at tænke bæredygtigt i takt med, at der udvikles nye, kulinariske oplevelser.
Specialet kan udbydes fra den 1. august i år af alle 15 erhvervsskoler, som er godkendt til Gastronomuddannelsen.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Danske Hoteller udvider med ”hotelperle” i Næstved
15-04-2025
-
Aldrig har der været så mange gæster, og aldrig har hotellet i Nyborg tjent så mange penge
15-04-2025
-
Korttidsleje eksploderer
15-04-2025
-
Stjernekoks billige restaurant imponerer
15-04-2025
-
Her er programmet for Madens Folkemøde
15-04-2025
-
4 ud af 5 danskere med et Visa/Dankort kan nu betale med Dankort i Apple Pay
15-04-2025
-
Henter ny direktør med erfaring fra LEGO
15-04-2025
-
Tyskerne vil gerne til Danmark, og de vil have deres hunde med
15-04-2025