Fra Skagen til Sønderborg og fra Blåvand til Bornholm glæder erhvervet sig over de varme temperaturer og en god start på højsæsonen. Det fortalte HORESTAs konstituerede adm. direktør, Jeppe Møller-Herskind, da han var inviteret i studiet hos TV 2 News. Sommerens første varme sætter nemlig gang i feriebookingerne og skaber optimisme i dansk turisme.
For når solen skinner i Danmark, stiger efterspørgslen på ferieophold, restaurantbesøg og oplevelser her i landet – og det giver travlhed i hele branchen.
”Det betyder alt, at skoleferien starter med godt vejr. Mange danskere venter med at booke til sidste øjeblik, og solskin er ofte det, der afgør, om man bliver hjemme i Danmark eller rejser sydpå. Lange lyse aftener, liv på havnefronten og gode madoplevelser i skyggen af en parasol – det er dansk sommer, når den er bedst,” sagde Jeppe Møller-Herskind i interviewet med TV2 News.
Det gode vejr kan mærkes helt ud i kasseapparaterne
At vejrprognosen giver udsigt til varme dage giver et mærkbart rygstød til hele oplevelseserhvervet – fra hoteller og campingpladser til restauranter, forlystelsesparker og museer over hele landet.
Med det gode vejr følger øget belægning, flere besøg og højere omsætning. Noget der kan mærkes helt ud i kasseapparaterne, hvor branchen er afhængelig af en stærk højsæson.
”Vi oplever i forvejen en stigende lyst til at holde ferie i Danmark, og med den aktuelle verdenssituation giver det rigtig god mening. Når vejret så også viser sig fra sin bedste side, er der ikke meget, der slår en dansk sommerferie. Det skaber aktivitet og kommer hele branchen til gode,” sagde Jeppe Møller-Herskind.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Events uden bøvl: Nye regler letter vejen for udenlandsk arbejdskraft
19-12-2025
-
Ny lukkelov skal styrke turismen i mindre byer
19-12-2025
-
Turismeforsker: 2025 var stabilt – 2026 kræver nytænkning og balance
19-12-2025
-
Arp-Hansen udskyder overtagelse af Brøndums Hotel
19-12-2025
-
Airbnb får millionbøde i Spanien for ulovlige boligannoncer
19-12-2025
-
Lars Larsen Group planlægger nyt hotel
19-12-2025
-
Internationalt: Atari lancerer gaming-hotel
19-12-2025