Man skal som gæst kunne stole på det, der står på menukortet.

Derfor sætter Fødevarestyrelsen i perioden februar til juni 2026 særligt fokus på økologi og anprisninger på menukortet

Økologi opfattes af mange forbrugere som en særlig kvalitet, som de er villige til at betale ekstra for. Netop derfor er det afgørende, at anprisningerne er korrekte. I kampagnen vil styrelsen derfor konkret kontrollere, om reglerne for økologianprisninger bliver overholdt, og kampagnen har derfor stor relevans for mange af HORESTAs medlemmer.  

"Når en restaurant skriver økologisk på menuen, skal gæsten kunne stole på, at det faktisk er økologisk. Troværdighed er helt afgørende, både for forbrugernes tillid og for de virksomheder, der gør sig umage med at leve op til reglerne," forklarer Tine Skriver, fødevarechef i HORESTA.

Kampagnen omfatter også kontrol af EU-beskyttede geografiske betegnelser som feta og parmaskinke. Formålet med reglerne er at beskytte produkter af høj kvalitet og sikre, at forbrugerne ikke bliver vildledt, eksempelvis hvis der anvendes salatost eller lufttørret skinke i stedet.

Derudover vil styrelsen have fokus på andre kvalitets og oprindelsesanprisninger som Hereford kød eller Bornholmersild. Her vil der blive ført kontrol med, om betegnelserne anvendes korrekt og ikke virker vildledende.

"Kampagnen er en god anledning til at få gennemgået sine anprisninger. Små formuleringer på menukortet kan have stor betydning, hvis de ikke er helt præcise," siger Tine Skriver.

Formålet med kontrolkampagnen er at beskytte forbrugerne mod vildledning og samtidig sikre lige konkurrencevilkår for alle typer serveringsvirksomheder, herunder restauranter, kantiner og institutionskøkkener.

Læs mere om kampagnen

Tine
Fødevarechef
Tine Skriver

Nye tal: Korttidsudlejning vokser markant i Danmark

Antallet af overnatninger via Airbnb, Booking.com og Expedia er steget 75 pct. siden 2019. HORESTA efterlyser bedre adgang til data, så myndighederne kan kontrollere, om reglerne for korttidsudlejning bliver overholdt.

Fire brancheprofiler skal finde vinderne af HORESTA Talent 2026

Fire markante profiler fra HORESTAs medlemsvirksomheder har sagt ja til at finde vinderne af HORESTA Talent 2026. Juryen får til opgave at udpege fire af branchens største unge talenter, som skal hyldes på HORESTA Årsdag den 12. november. Nu er jagten på kandidaterne i fuld gang.

Log ind