En stor del af den regulering, der former hverdagen i den danske hotel- og restaurationsbranche, udspringer af beslutninger i Bruxelles. Derfor er samarbejdet i den europæiske hotel- og restaurantorganisation, HOTREC, afgørende.

HORESTA er Danmarks repræsentant i HOTREC og var for nylig vært ved et besøg fra Bruxelles, hvor HOTRECs ledelse fik mulighed for at drøfte de største udfordringer og muligheder for turismeerhvervet med blandt andre turismens minister Morten Dahlin. Her var Airbnb blandt de centrale temaer.

På et møde med Københavns Kommunes beskæftigelses- og integrationsborgmester, Jens-Kristian Lütken, handlede de om at få flere ud på arbejdsmarkedet til gavn for turisme- og oplevelseserhvervene, og på et møde med Wonderful Copenhagens direktør, Søren Tegen Pedersen, blev HOTREC præsenteret for det internationale CopenPay-program, hvor turister belønnes for bæredygtig adfærd.

”Store dele af den lovgivning, vi navigerer efter i Danmark, har sit udspring i EU. Derfor er det vigtigt at skabe en tæt kobling mellem de politiske beslutningstagere herhjemme og det arbejde, der foregår på europæisk plan,” siger Jeppe Møller-Herskind, adm. direktør i HORESTA.

Besøget i København viste, at Danmark ikke står alene med udfordringer som rekruttering, bæredygtighed eller regulering af internationale platforme. Tværtimod deler branchen i hele Europa mange af de samme udfordringer.

”Når vi kan samle de rigtige mennesker om bordet både nationalt og internationalt, giver det bedre forståelse for, hvilke rammer der er nødvendige for at sikre en bæredygtig udvikling i vores erhverv,” siger Jeppe Møller-Herskind.

Lovforslag om løngennemsigtighed sendt i høring

Det har været længe ventet – og nu er der fremsat lovforslag om løngennemsigtighed, som er sendt i høring. Med lovforslaget er der lagt op til, at reglerne om løngennemsigtighed udskydes og først træder i kraft den 1. januar 2027.

HORESTA Play: Ung hoteldirektør i spidsen for Hotel Sanders

Som 31-årig blev Karolina Lasinska hoteldirektør for Hotel Sanders i København. I dette HORESTA Play-indslag fortæller hun om at lede et eksklusivt boutique-hotel og om styrken ved hendes unge alder i mødet med fremtidens teknologier.

Hotel Søfryd genåbner efter konkurser

Det over 100 år gamle badehotel i Jyllinge er genåbnet efter to konkurser og en omfattende renovering. Nye ejere og ny ledelse skal nu sikre en stabil opstart.

Log ind