Når Madens Folkemøde 2026 løber af stablen fra den 21. til 23. maj i Nykøbing Falster, bliver det bl.a. med en spændende og yderst aktuel debat om og genbrugelig takeaway-emballage.
Mad på farten og takeaway fylder stadig mere i danskernes hverdag. Samtidig vokser mængden af emballage, der efter kort tid ender som affald.
For at sætte fokus på netop det tema og på løsningerne, afholder HORESTA debatten ”Kaf' og kage på tur og tilbage. Fra skrald til genbrug” på Madens Folkemøde 2026.
Et effektivt og miljørigtigt system for branchens genbrugsemballage kræver, at alle aktører i værdikæden arbejder sammen, herunder myndighederne, virksomhederne og forbrugerne.
Branchen bakker op
Hos HORESTA er der bred opbakning til ambitionen om at skabe mindre affald og mere genbrug i restaurant- og takeaway-branchen. Men det kræver ifølge Marius Christensen, miljøkonsulent i HORESTA, at virksomhederne får adgang til systemer, som er realistiske at arbejde med i hverdagen.
”Branchen vil gerne være med til at yde et værdifuldt bidrag til den grønne omstilling. Men hvis vi for alvor skal lykkes med mere genbrug og mindre engangsemballage, kræver det løsninger, som fungerer i praksis. Det gælder blandt andet effektive retur- og pantsystemer, der gør det nemt for både virksomheder og gæster at vælge genbrug,” siger Marius Christensen.
HORESTA har samlet repræsentanter fra Guldborgsund Kommune, CELF, Dølle, Knuthenborg Safaripark og New Loop til at diskutere, hvordan fremtidens genbrugsløsninger skal se ud. Debatten bliver modereret af Miljøkonsulent Marius Christensen, HORESTA.
Madens Folkemøde 2026 finder sted fra den 21. til 23. maj på Kirkepladsen i 4800 Nykøbing.
Debatten ”Kaf' og kage på tur og tilbage. Fra skrald til genbrug” er en del af programmet under årets folkemøde.
Læs mere om Madens Folkemøde 2026 her
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Eksperter tror på Noma-comeback
16-06-2026
-
Go Hotels skyder hotelbyggeri i gang: 233 værelser på vej til Amager
16-06-2026
-
Ny analyse fremhæver værdien af international arbejdskraft
16-06-2026
-
Danmark og 10 andre EU-lande i opråb mod russiske turister
16-06-2026
-
HORESTA i fælles brancheopråb mod skæv momsreform
16-06-2026
-
Arthur Hotels leverer bedre resultat end ventet
16-06-2026
-
Charlottehaven tilbage i plus
16-06-2026
-
Burgerkæde fejrer jubilæum for fire dages arbejdsuge
16-06-2026
-
Internationalt: Gigaopkøb samler nordiske rejsegiganter
16-06-2026