Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

En ny lokalplan åbner for nye muligheder for og omkring det nordjyske Hotel Strandlyst i Tornby. Det skriver Turistmonitor.dk

På baggrund af et landsplandirektiv, der har givet Hjørring Kommune mulighed for at overføre områder i kommunen til ny status eller sommerhuszone, får hotellets tilstødende matrikel nemlig status af sommerhusområde og kan dermed bebygges.

Men de nuværende ejere af Hotel Strandlyst, Jan Møller Christensen og Malene Bredvig, der købte stedet for halvandet år siden, går ikke med planer om at bygge nyt eller ekstra.

“Det giver os heller ikke mulighed for at udvide som sådan. Hvis vi skal bygge 16 nye ferielejligheder, som den nye lokalplan giver mulighed for, skal vi samtidig nedlægge et tilsvarende antal hotelværelser,” siger Jan Møller Christensen.

Læs hele historien på turistmonitor.dk – kræver login

Villa Provence går efter Michelin-nøgle i Aarhus

Omkring 1.000 nye hotelværelser er på vej i Aarhus, men Bühlmann Hotels ser fortsat plads til mindre luksushoteller. Boutiquehotellet Villa Provence vil styrke sin position på markedet med ambitionen om at opnå en Michelin nøgle.

Landsretten afviser anke om syv skyggehotellejligheder

Østre Landsret har afvist en anke fra Dehn-A ApS i en sag om syv københavnske lejligheder, som Københavns Byret fandt blev brugt til ulovlig korttidsudlejning. Dermed står byrettens afgørelse om, at selskabet straks skal fraflytte lejlighederne, ved magt.

Nye tal: Korttidsudlejning vokser markant i Danmark

Antallet af overnatninger via Airbnb, Booking.com og Expedia er steget 75 pct. siden 2019. HORESTA efterlyser bedre adgang til data, så myndighederne kan kontrollere, om reglerne for korttidsudlejning bliver overholdt.

Log ind