Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
MCH Messecenter Herning starter 2024 med seks messer på bare 50 dage. Danmarks kunstmesse Art Herning er netop gennemført med succes og indenfor de næste 50 dage venter yderligere 5 messer og udstillinger, blandt andet design– og interiørmessen Formland, ferie-, camping- og rejsemessen Ferie for Alle, og fødevaremessen Foodexpo, som alle tre er førende i Norden.
Administrerende direktør i MCH A/S, Georg Sørensen, ser meget frem til endnu et begivenhedsrigt år i oplevelseskoncernen.
”Som koncern elsker vi at have gæster og værtskabet. Vores messer samler tilsammen flere end 50.000 virksomheder, og vi blev alle igen i 2023 både bekræftet og bestyrket i værdien af det personlige møde. Vi vil fortsat gøre os umage for at leve op til den tillid, det er at være mødestedet for så mange danske erhvervs- og industrivirksomheder,” siger Georg Sørensen.
2024 byder på i alt 17 messer og udstillinger - et miks af både forbruger- og fagmesser.
Ifølge Flemming Sørensen, der er professor ved RUC og ekspert i service og oplevelse, har det personlige møde fortsat en meget stor værdi.
”Både ved erhvervsmesser og forbrugerorienterede messer er der en interaktion, som har en afgørende betydning”, forklarer Flemming Sørensen og uddyber:
”Som i alle andre brancher opstår der nye teknologiske muligheder for måden, hvorpå man afholder messer. Men det ligger ikke i kortene, at det kommer til at tage brødet fra de fysiske messer, for tillidsskabelse sker langt nemmere, når man som mennesker møder hinanden direkte, og det er helt afgørende”.
Læs hele historien på mch.dk
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Milliardrenovering lukker Glyptoteket i årevis
08-03-2026
-
Just Eat-lukning sender chokbølge gennem Wolt: "Det havde jeg ikke set komme"
08-03-2026
-
Nyt spahotel på Aarhus Ø får 342 værelser
08-03-2026
-
Sjællandsk hotel udvider med ny værelsesfløj
08-03-2026
-
Stat sælger udviklingsgrund med hotelmulighed
08-03-2026
-
Restauranter forventer vækst men mange er pressede
08-03-2026
-
Kystprojekt på Langeland rykker tættere på realisering
08-03-2026
-
Tidligere medarbejder bliver franchisetager hos McDonald's
08-03-2026