Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

En nylig rapport, som HORESTA har foretaget i samarbejde med Kantar Gallup, viser, at unge mellem 20-29 år er de mest hyppige gæster på landets restauranter, caféer og barer med et gennemsnit på 143 besøg om året.

Dette svarer til næsten tre besøg om ugen – og dækker både gourmetmiddage og en kop kaffe på farten.

Samlet set er antallet af danskere, der spiser ude, dog faldet fra 90 til 88 besøg årligt i 2023, primært trukket ned af lidt færre besøg fra aldersgrupperne over 40 år. Blandt aldersgruppen 40-49 år har der været i fald i besøgstallet på 12 procent.

HORESTA’s direktør, Pia E. Voss, bemærker, at faldet er forventet efter et opsving i 2022, hvor mange danskeres opsparede behov efter coronarestriktionerne blev indløst.

Det er her også vigtigt at nævne, at selvom de ældre står for lidt færre restaurantbesøg, lægger de flere penge i en middag, end de unge har for vane at gøre.

Læs hele historien på FødevareWatch (kræver login). 

Log ind