Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Helnan Marselis Hotel A/S har offentliggjort årsrapport for 2024, og resultatet viser et fald i overskuddet. Det skriver Turistmonitor.

Fra et plus på knap 5 mio. kr. i 2023 lyder årets resultat på 1,3 mio. kr. Ifølge ledelsen er udviklingen mindre tilfredsstillende og skyldes primært en væsentlig stigning i personaleomkostninger.

Her er antallet af fuldtidsansatte vokset fra 36 til 48, hvilket har øget lønudgifterne med over 5,4 mio. kr. på ét år. Samtidig er bruttofortjenesten dog steget, hvilket vidner om fortsat aktivitet og gæstetilstrømning.

Helnan Marselis Hotel A/S, som er blandt Aarhus’ mest prominente hoteller, arbejder nu på at genoprette balancen og har ifølge ledelsen allerede sat konkrete forbedringstiltag i gang frem mod 2025.

Læs hele historien på turistmonitor.dk

13 hotelprojekter i København kan blive bremset

Et politisk udvalg i Københavns Kommune skal i næste uge tage stilling til et muligt paragraf 14-forbud mod 13 hotelprojekter i Indre By og på Vesterbro. Et forbud kan midlertidigt standse projekterne, mens der udarbejdes nye lokalplaner.

Log ind