Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Når MCH Messecenter Herning danner rammen om Foodexpo 2026, bliver det med et stærkt fokus på grøn kost, klimavenlig mad og nye madvaner. Zoner som Grønnegade og Kødvejen præsenterer plantebaserede produkter og alternative kødformer, og på Den grønne scene deler eksperter som Daniel Barrera Madsen og Nikolaj Kirk ud af erfaringer og visioner.

Sidstnævnte opfordrer til mere brug af lokale frugter og grønt samt smartere anvendelse af kødet. Trine Krebs fra Food Organisation of Denmark fremhæver oksekøds rolle i et balanceret grønt fødevaresystem og opfordrer professionelle køkkener til at tænke helhedsorienteret i deres strategier.

30 år med Green Key hos KolleKolle

KolleKolle markerer 30 år med Green Key og sætter fokus på langsigtet bæredygtighedsarbejde. Certificeringen har været en central ramme for centrets drift og udvikling siden 1996.

Danske kokkeelever vinder nordisk guld

Danmark kan kalde sig Nordens bedste, når det gælder kokkeelever. Ved de nordiske mesterskaber for elever sikrede de danske deltagere sig guld i kokkedisciplinen og sølv blandt tjenereleverne.

Radisson vil gøre hoteller klimaneutrale i Danmark

Radisson Hotel Group vil udrulle et nyt klimaprogram med verificerede nettonulhoteller. Ét dansk hotel er udvalgt, mens flere lande følger. Programmet skal reducere udledninger uden brug af tilkøbte klimakreditter.

Log ind