Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Kort før sommerens turistsæson erkender teknik- og miljøborgmester i København, Line Barfod, at kommunen reelt ikke har mulighed for at kontrollere Airbnb-udlejning. Det skriver Politiken.
Som reglerne er nu må private kun udleje deres helårsbolig i op til 70 dage årligt, men kommunen mangler indsigt i udlejningernes omfang. Ifølge Line Barfod modtager kommunen kun skatteoplysninger, ikke konkrete udlejningsdage, hvilket gør kontrol og sanktionering nærmest umulig. Hun efterlyser lovændringer, der bl.a. kræver registrering og udlejningstilladelser.
I Folketinget har SF og Enhedslisten forsøgt at stramme reglerne, men forslaget er blevet stemt ned – trods bred anerkendelse af problemet. Kritikken går også på, at manglende kontrol skaber unfair konkurrence over for hoteller og ændrer byens boligmarked.
Evalueringen af den nuværende lov, som skulle være færdig i 2022, er endnu ikke klar. Imens står kommuner og borgere uden reelle muligheder for at håndhæve reglerne, selv når ulovlig udlejning dokumenteres.
Læs hele historien på politiken.dk – kræver abonnement.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Comwell udskyder hoteludvidelse i Aarhus til 2027
13-06-2025
-
April sætter ny rekord for hotelovernatninger
13-06-2025
-
Konservative vil lade hoteller køre gæster i yderområder
13-06-2025
-
Ny direktør skal samle turismen i Nordjylland
13-06-2025
-
Uber udvider til flere større danske byer
13-06-2025
-
Fire dages skoleuge skal øge fremmøde på erhvervsskole
13-06-2025
-
Comwell overtager Hotel H.C. Andersen og genstarter udvidelsesplaner
13-06-2025