Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Efter Tonny Skovsted Thorups afgang i februar har Destination Nord nu sat gang i jagten på en ny direktør. Det skriver Turistmonitor.

Stillingen omfatter det overordnede ansvar for turismeudviklingen i Aalborg, Brønderslev, Frederikshavn og Læsø. Den kommende direktør skal kunne forankre strategien for 2024-2030, navigere i et komplekst felt mellem kommuner, erhvervsliv og aktører, og samtidig sikre et stærkt internt samarbejde i organisationen, der tæller over 20 ansatte.

Bestyrelsesformand Karsten Madsen understreger behovet for en leder med evne til at skabe synergier og samarbejder i en destination, der rummer både storby-, natur- og erhvervsturisme. Stillingen stiller krav om både strategisk overblik og en praktisk tilgang til udvikling af turismen i hele regionen.

Læs hele historien på turistmonitor.dk

Stor turismeby udpeger ny turismechef

Odense Kommune har udnævnt Ane Kirk Andersen til ny chef for Erhvervsudvikling & Turisme. Hun får ansvar for både turisme, erhvervsudvikling og markedsføring i byen.

Odense satser på vikinger i ny turismesatsning

Odense Kommune investerer 10 mio. kr. i projektet “Vikingernes Odense” med fokus på at styrke byens kulturprofil. Satsningen skal gøre vikingetiden mere synlig og tiltrække flere besøgende.

Log ind