Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hotel Dagmar i Ribe har fundet en ny vej til at udvide sin kapacitet. Tidligere på året fik hotellet afslag fra Slots- og Kulturstyrelsen på at omdanne den historiske nabobygning Porsborg til hotelværelser.

I stedet har hotellet nu købt to nærliggende bygninger, som overtages ved årsskiftet. I det ene baghus etableres først fire nye værelser, mens der i den anden bygning – som i dag rummer lejelejligheder – forventes at kunne indrettes yderligere seks værelser på sigt.

Ifølge hoteldirektør Allan Jakobsen har ønsket om flere værelser længe været aktuelt, og de medfølgende parkeringspladser vil samtidig være en klar fordel for hotellets gæster i Ribe centrum, hvor det er svært at finde parkering.

Hotel Dagmar råder i dag over 63 værelser og er medlem af kæden Danske Hoteller.

Læs hele historien på Turistmonitor

13 hotelprojekter i København kan blive bremset

Et politisk udvalg i Københavns Kommune skal i næste uge tage stilling til et muligt paragraf 14-forbud mod 13 hotelprojekter i Indre By og på Vesterbro. Et forbud kan midlertidigt standse projekterne, mens der udarbejdes nye lokalplaner.

Log ind