Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

En medlemsundersøgelse fra HORESTA viser, at restauranter, caféer og andre spisesteder forventer markante ændringer i branchen. Ifølge undersøgelsen vurderer 61 pct., at personaliserede og unikke oplevelser vil fylde mere fremover, mens 14 pct. peger på, at det vil fylde meget mere.

Det afspejler en udvikling, hvor gæster i stigende grad efterspørger mere end blot et måltid og lægger vægt på stemning, fortælling og helhedsoplevelse.

Adm. direktør Jeppe Møller-Herskind fremhæver, at konkurrencen ikke længere kun handler om menuen, men om den samlede oplevelse. Samtidig peger 57 pct. på kunstig intelligens som en central faktor, der kan optimere drift, planlægning og arbejdsgange, mens 15 pct. forventer, at det vil få endnu større betydning.

Ifølge Jeppe Møller-Herskind kan teknologien frigøre ressourcer og give bedre indsigt i gæsternes præferencer. Derudover nævnes enkel mad af høj kvalitet, værdi for pengene, markedsføring via sociale medier samt brug af lokale råvarer som væsentlige trends.

Læs hele historien på Turisme24

HORESTA bakker op om begrænsning af delecykler: Vi skal passe på København

Når Københavns Borgerrepræsentation torsdag behandler forslag om at begrænse antallet af dele- og udlejningscykler, er der opbakning fra hotel-, restaurant- og turismeerhvervet. HORESTA mener, at cyklerne er blevet en så stor del af bybilledet, at de i stigende grad er til gene for københavnere og byens gæster.

Regeringen lægger op til dyrere kød

Regeringen vil ændre rammerne for dansk griseproduktion med fokus på dyrevelfærd, færre grise og mere slagtning i Danmark. Hvis en ny firepart ikke finder en løsning, er regeringen klar til at lovgive.

HORESTA: Solrigt vejr sender flere på ferie i Danmark

Vejrudsigten får stadig større betydning for danskernes ferieplaner, og både danske og europæiske gæster bidrager til positive forventninger i turismeerhvervet. HORESTA peger på, at Danmark står stærkt som feriedestination.

Log ind