Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Norrlyst udvider sin portefølje med burgerrestauranten Beni, som forventes at åbne i starten af september på Vesterbro i København. Koncernen driver i forvejen 15 restauranter og ser takeaway som et nyt forretningsområde.

Ifølge ejer Bjarke Just Nielsen bygger samarbejdet på Casper Drømmes viden om burgere, mens Norrlyst står for driften. Han peger på, at den tidligere burgerforretning voksede for hurtigt, og at fokus denne gang er at etablere én velfungerende restaurant, før en eventuel udvidelse.

Casper Drømme - med det borgerlige navn Casper Palle Neergaard Christiansen - beskriver konkursen beskriver konkursen i sit første burgerprojekt som en erfaring og ser samarbejdet med Norrlyst som en mulighed for at prøve igen. Restauranten vil blandt andet servere smashburgere og fried chicken burgere, udelukkende med halalkød, og have fokus på børne og familiemenuer.

Læs hele historien på Gastro

Læs også mere på TV2.dk

Dansk dobbeltsejr ved EM for konferencekokke

Anne Brohus fra Hotel Vejlefjord og Trine Thybo Rasmussen fra Munkebjerg Hotel har vundet guld ved EM for konferencekokke i Tyskland. De to kokke skal nu repræsentere Europa ved VM i USA i marts 2027.

Rasmus Munk bliver ambassadør for WWF

Stjernekokken fra Alchemist skal som ny ambassadør for WWF Verdensnaturfonden arbejde med naturvenlige fødevarer. Samarbejdet skal bidrage til at udvikle løsninger, der mindsker fødevareproduktionens belastning af natur og klima.

Log ind