Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Rasmus Munk er udnævnt til ambassadør for WWF Verdensnaturfonden. Her skal han være med til at udvikle og udbrede løsninger, der bringer fødevaresystemet mere i balance med naturen og klimaet.

Rasmus Munk står bag restauranten Alchemist og madlaboratoriet Spora, der blandt andet udvikler kakaofri chokolade af rester fra ølbrygning. Gennem fonden JunkFood har Rasmus Munk desuden serveret over en mio. varme måltider af overskudsmad til hjemløse.

WWF peger på fødevareproduktion og forbrug som væsentlige årsager til naturtab og klimaforandringer. Generalsekretær Mikkel Aarø-Hansen forventer, at samarbejdet kan skabe forandringer både i Danmark og internationalt.

Læs hele historien på FødevareWatch

Danskere sikrer sig høj placering ved VM i burgere

Hungry Dane Burgers fra København har sikret sig en 13. plads ved World Burger Championships i Indianapolis. Burgerkæden opnåede 94,12 ud af 100 point ved sin første deltagelse i finalen og kvalificerede sig desuden til konkurrencens opsamlingsfinale.

Log ind