Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Dansk gastronomi oplevede i 2025 et løft på alle niveauer. Nye michelinstjerner faldt over hele landet, og både bagerier og lavprisrestauranter oplevede fremgang.

Gourmetbagerierne trak hele branchen op og skabte omsætningsrekord.

Discountkæden Bouillon tiltrak over 1 mio. gæster med sin logistikmodel inspireret af lavprisflyselskaber, mens smørrebrødets tidligere forædling nu gentages med fastelavnsboller og grøntsager.

Stjernekokke som Sebastian Holberg Svendsgaard vandt sølv ved Bocuse d'Or, og steder som Noma, Jordnær og Alchemist fastholdt deres internationale relevans.

Udviklingen peger på, at dansk gastronomi i stigende grad formes både fra toppen og nedefra – og at interessen blandt danskerne vokser.

Læs hele historien på Børsen

800 år gammel kro sat til salg

Bromølle Kro, der går tilbage til 1198, er sat til salg for 18,9 mio. kr. De nuværende ejere ønsker et generationsskifte efter 33 år, og mægler peger på fortsatte udviklingsmuligheder.

EU-jobmesse åbner for sommerrekruttering

En fælleseuropæisk online jobmesse giver danske turisme-, hotel- og restaurationsvirksomheder adgang til arbejdskraft fra hele EU. Arrangementet er gratis og målrettet virksomheder, der skal bemande sommersæsonen 2026.

Stjernespækket dommerpanel er klar til Årets Kok 2026 i Herning

Når finalisterne til Årets Kok 2026 går i køkkenet til fødevaremessen Foodexpo i næste måned, bliver de vurderet af nogle af verdens bedste kokke. Et stjernespækket dommerpanel står klar til at bedømme finalisternes præstationer, og sammen skal de finde Danmarks bedste kok.

Log ind