Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Administrerende direktør for Nyborg Strand, Jan Grimstrup Larsen, er valgt ind i bestyrelsen for IACC Europe - en international brancheorganisation for konferencecentre. Danmark er med sine over 60 medlemmer det største medlemsland i Europa.

Jan Grimstrup Larsen ser frem til at arbejde for udviklingen af møde- og konferencebranchen med fokus på bæredygtighed og professionelle rammer.
Valget af ham er sket på baggrund af hans engagement og erfaring i branchen, hvor Nyborg Strand blandt andet har stået bag projektet Fremtidens Fundament rettet mod unge i hospitality-branchen.

HORESTA Play: Ung hoteldirektør i spidsen for Hotel Sanders

Som 31-årig blev Karolina Lasinska hoteldirektør for Hotel Sanders i København. I dette HORESTA Play-indslag fortæller hun om at lede et eksklusivt boutique-hotel og om styrken ved hendes unge alder i mødet med fremtidens teknologier.

Hotel Søfryd genåbner efter konkurser

Det over 100 år gamle badehotel i Jyllinge er genåbnet efter to konkurser og en omfattende renovering. Nye ejere og ny ledelse skal nu sikre en stabil opstart.

Strandhotel Klinten indtræder i Stays

Hotelkæden Stays udvider i Sydøstsjælland med optagelsen af Strandhotel Klinten som nyt Signature Stays-hotel. Samarbejdet skal styrke synlighed, fællesskab og international rækkevidde.

Log ind