Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Når den 202 år gamle restauration Josty til april genåbner under ny ledelse, sker det med to væsentlige forandringer. Dels åbner en offentlig café ud mod Frederiksberg Have, dels bliver de seks værelser omdannet til en eksklusiv bed & breakfast.

Bag genåbningen står Jonas Andersen, ejer af Food Studio, som i forvejen driver historiske eventsteder i hovedstadsområdet og på Sjælland. Han lægger vægt på nænsom renovering med respekt for bygningens historie. Klassiske elementer som kuppelsalens lysekrone og blyindfattede vinduer bevares. Der planlægges desuden en eventkalender med blandt andet jazzkoncerter og markeder.

Læs hele historien på KøbenhavnLiv

HORESTA Play: Ung hoteldirektør i spidsen for Hotel Sanders

Som 31-årig blev Karolina Lasinska hoteldirektør for Hotel Sanders i København. I dette HORESTA Play-indslag fortæller hun om at lede et eksklusivt boutique-hotel og om styrken ved hendes unge alder i mødet med fremtidens teknologier.

Hotel Søfryd genåbner efter konkurser

Det over 100 år gamle badehotel i Jyllinge er genåbnet efter to konkurser og en omfattende renovering. Nye ejere og ny ledelse skal nu sikre en stabil opstart.

Strandhotel Klinten indtræder i Stays

Hotelkæden Stays udvider i Sydøstsjælland med optagelsen af Strandhotel Klinten som nyt Signature Stays-hotel. Samarbejdet skal styrke synlighed, fællesskab og international rækkevidde.

Log ind