Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Bone’s indleder nu lanceringen af L’Osteria i Danmark med ambitioner om at etablere kæden i flere større byer. Første åbning forventes i Aalborg, mens Aarhus, Odense og København er i spil på længere sigt.

Initiativet bygger videre på opkøbet af Jensens Bøfhus-lokationer, hvor nogle allerede er konverteret, mens andre kan få nye koncepter.

Ifølge direktør Jan Vinther Laursen er målet at tilbyde et velkendt italiensk køkken til konkurrencedygtige priser, der kan tiltrække en bred kundebase.

Kæden satser på store portioner og et tilgængeligt prisniveau i en tid med fokus på forbrugernes økonomi.

Strategien er at gå offensivt til markedet, men samtidig evaluere og tilpasse konceptet efter de første erfaringer i Danmark.

Læs hele historien på FødevareWatch

Salling holder igen på burger- og kaffekæder

Salling Group fastholder Carls Jr. og Starbucks som en del af porteføljen, men uden planer om markant ekspansion. Ifølge Anders Hagh er fokus i stedet på convenience og udvikling i dagligvareforretningen.

Log ind