Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det Økologiske Spisemærke, som anvendes af omkring 3.500 spisesteder, har i de senere år haft usikre økonomiske rammer med gentagne étårige bevillinger. I 2023 var mærket ikke med på finansloven og blev først genindført efter pres fra blandt andre HORESTA.

Den manglende langsigtede finansiering har ifølge branchen gjort det vanskeligt at arbejde strategisk med udbredelsen af mærket.

Nu tilkendegiver flere partier, herunder Enhedslisten, SF, Alternativet, De Radikale og Moderaterne, at de vil arbejde for at sikre en finansiering på mindst fire år.

Mærket angiver spisesteders økologiandel og bruges som redskab til at synliggøre økologiske valg over for forbrugerne. Socialdemokratiet peger på, at der allerede er afsat midler til ordningen, mens Venstre tidligere har meldt ud, at der er behov for mere stabile rammer. Flere partier har endnu ikke meldt deres position i sagen.

Læs hele historien på Økologisk Nu

Joe & The Juice investerer i medarbejdere og kultur

Joe & The Juice arbejder med flere initiativer, der skal styrke medarbejderne og kulturen i kædens butikker. Træning, feedback, internationale karrieremuligheder og en ny ledelsesrolle skal bidrage til at udvikle den kundeoplevelse, som kæden er kendt for.

Nye tal: Korttidsudlejning vokser markant i Danmark

Antallet af overnatninger via Airbnb, Booking.com og Expedia er steget 75 pct. siden 2019. HORESTA efterlyser bedre adgang til data, så myndighederne kan kontrollere, om reglerne for korttidsudlejning bliver overholdt.

Log ind