Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Den norske regering vil give kommuner mulighed for at opkræve en afgift på 100 norske kr. pr. døgn fra krydstogtpassagerer, der går i land. Forslaget kommer som reaktion på et stigende pres på lokale faciliteter i havnebyer, hvor affald, slid og behov for infrastruktur i stigende grad belaster kommunernes økonomi.
Ifølge erhvervsminister Cecilie Myrseth skal initiativet bidrage til en mere bæredygtig turismeudvikling og sikre, at krydstogtturister også bidrager til lokale fællesgoder. Ordningen vil gælde kommuner med særlig stor belastning fra krydstogttrafik. I 2025 blev der registreret 6,3 mio. dagscruisebesøg i Norge, og en afgift på 100 norske kr. kan potentielt indbringe omkring 600 mio. norske kr.
Forslaget møder dog kritik fra flere borgmestre, som frygter, at en høj afgift kan få rederier til at fravælge norske havne. Samtidig efterlyses sikkerhed for, at midlerne går direkte til kommunerne. Cruiseafgiften forventes at træde i kraft 1. januar 2027, mens kommuner allerede fra 1. juli i år kan indføre en turistskat på overnatninger på op til 3 pct.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Hoteller forventer stærk sommersæson
21-05-2026
-
Nye EU-regler skal stramme Airbnb-kontrol
21-05-2026
-
Google vil gøre restaurantbooking til del af søgetjeneste
21-05-2026
-
Politikere: Hoteller skal sprede turismen i København
21-05-2026
-
København rykker op: Nu blandt verdens førende kongresbyer
21-05-2026
-
HORESTA: Ny minister skal færdiggøre reformspor
21-05-2026
-
Airbnb udvider med biludlejning og dagligvarer
21-05-2026
-
Optimeet sætter ny rekord for deltagelse
21-05-2026
-
Danmark henter guld og sølv ved Worldchefs-konkurrencer
21-05-2026