Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Turismeerhvervet risikerer at tabe gæster og investeringer til udlandet som følge af høje skatter og afgifter. Det er budskabet fra HORESTA, som sammen med andre aktører har lanceret politiske udspil med forslag til at styrke branchens vilkår.

Ifølge HORESTA ændrer et forventet rekordår i 2025 ikke på behovet for bedre rammebetingelser. Politisk chef Maria Olafsson peger på, at erhvervet har potentiale til at skabe yderligere vækst og arbejdspladser, hvis vilkårene forbedres.

Et centralt fokus er erhvervsturisme, hvor HORESTA foreslår fuld momsafløftning på virksomheders restaurantbesøg. I dag kan virksomheder kun fradrage 25 pct. af momsen, hvilket ifølge Maria Olafsson svækker Danmarks konkurrenceevne.

Samtidig ønsker organisationen lavere selskabsskat og reduceret moms på hotelovernatninger og restaurationsbesøg. Der peges også på behovet for at afskaffe visse afgifter og reducere bureaukrati, blandt andet ved at undgå dobbeltregulering på emballageområdet.

Læs hele historien hos Turistmonitor

HORESTA glæder sig over Venstres udspil for campingbranchen

HORESTA udtrykker glæde for Venstres udspil for campingbranchen. Men man advarer mod ureguleret autocamperområde, der kan skævvride konkurrencen. Torsdag samlede HORESTA folketingspolitiker fra Danmarksdemokraterne og et af HORESTAs campingmedlemmer i Korsør til en snak om campingturisme.

Log ind