Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Knap to ud af tre af de 51 møde- og konferencesteder i en undersøgelse fra Danske Konferencecentre (DKBS) har flere ordrer end på samme tidspunkt sidste år. Hos DKBS er ordrebeholdningen steget med 32 pct.

På tværs af alle seks geografiske områder melder flere mødesteder om stigende end faldende ordrebeholdning. Samtidig oplever flere, at kunderne fravælger tilkøb og overnatning eller justerer deltagerantallet på allerede bekræftede arrangementer.

Marlene H. Sylvester-Hvid, direktør i DKBS, vurderer, at virksomheder fortsat prioriterer fysiske møder, men har større fokus på at få værdi for pengene. Det stiller øgede krav til mødestederne om tydelige tilbud og rådgivning, der matcher kundernes behov og budgetter.

Læs også mere hos Turistmonitor

Dansk dobbeltsejr ved EM for konferencekokke

Anne Brohus fra Hotel Vejlefjord og Trine Thybo Rasmussen fra Munkebjerg Hotel har vundet guld ved EM for konferencekokke i Tyskland. De to kokke skal nu repræsentere Europa ved VM i USA i marts 2027.

Erhvervsturister står for hver fjerde turismekrone

Erhvervs- og mødeturismen stod i 2025 for 12 pct. af overnatningerne i Danmark, men 24 pct. af turismeomsætningen. Det viser VisitDenmarks årsberetning, der også sætter fokus på international markedsføring og kunstig intelligens.

Erhvervsturister lægger næsten hver fjerde turistkrone

Erhvervs- og mødeturister stod i 2025 for 12 pct. af turistovernatningerne i Danmark, men omkring 24 pct. af den samlede turismeomsætning. Segmentets høje forbrug og aktivitet uden for højsæsonen har øget interessen for at tiltrække flere erhvervsgæster.

Log ind