Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

It-firmaet RAW IT lancerer nu RAW HOSPITALITY, der skal levere teknologiløsninger til hoteller, feriecentre, campingpladser og feriehusudlejere. Divisionen samler rådgivning, implementering, drift og support inden for blandt andet TV, WiFi, digitale skilte og cybersikkerhed.

Kim Simonsen bliver partner og direktør for RAW HOSPITALITY. Kim Simonsen har over 20 års erfaring fra branchen og kommer fra Hospitality Partner, hvis kunder nu bliver en del af den nye division.

Ifølge Ulrik Thomsen, CEO i RAW IT, skal den nye struktur kombinere branchekendskab med virksomhedens tekniske ressourcer. Målet er at styrke supporten og blive den foretrukne teknologipartner for hotelbranchen i Norden.

Danske Hoteller siger farvel til direktør efter et år

Nina Carlslund stopper som adm. direktør i Danske Hoteller A/S efter godt et år på posten. Bestyrelsesformand Erik Sophus Falck overtager midlertidigt ledelsen af hotelkæden, mens jagten på en ny direktør går i gang.

Scandic søger 100 ansatte til nyt hotel i Aarhus

Scandics første signaturhotel i Danmark, Bassin Seven, åbner på Aarhus Ø i første kvartal af 2027. Med ledergruppen på plads går hotellet nu i gang med at rekruttere cirka 100 medarbejdere til en række funktioner.

Log ind