Mængden af emballage i det danske samfund skal bringes ned. Derfor kommer der fra næste år afgifter på en stor del af emballagen, og afgifterne bliver pålagt virksomheder, der har producentansvar.

Det forventes, at omkring 40.000 danske virksomheder vil blive pålagt producentansvar. Det betyder, at de får ansvaret for - og omkostningen - ved håndtering af emballager efter brug.

Reglerne for håndteringen af emballageaffaldet og miljøgraduerede afgifter bliver fastlagt i løbet af det næste års tid, og producentansvaret forventes derfor at træde i kraft medio 2025.
Men allerede i år skal man som virksomhed registrere sig hos Dansk Producentansvar (DPA) og indberette sin forventede emballagemængde.

Deadline for registrering og for indberetning af emballagemængder er den 31. august

I er omfattet af de nye regler, hvis I lægger, fylder eller pakker produkter ind i noget for at gøre dem tilgængelige for forbrugere og/eller virksomheder i Danmark.

I kan med fordel bruge Miljøstyrelsens vejledning til at finde ud af, om det er tilfældet. I kan også få vejledning på Producentansvar.dk (DPA).

Yderligere information om definition af ”producent” kan I finde på Miljøstyrelsens hjemmeside.

I er naturligvis også velkomne til at kontakte HORESTAs fødevarechef, Tine Skriver, på [email protected] og tlf. 35 24 80 80, hvis I har spørgsmål.

Er I omfattet af reglerne, har I i princippet også ansvar for organisering af håndtering af affaldet.
Dette ansvar kan I få hjælp til at håndtere ved at melde jer ind i – og betale til - en kollektivordning.

Se oversigt over kollektivordningerne

Fødevareaktør kalder nyt emballageloft tiltrængt

Et nyt lovforslag skal begrænse virksomhedernes udgifter til det udvidede producentansvar for emballage. Hos Orkla Danmark vækker udsigten til en mere forudsigelig regning lettelse, men virksomheden efterlyser også mindre administration.

Regeringen vil indføre loft over emballagegebyrer

Regeringen vil indføre et fast loft over producenternes gebyrer til kommunerne under det udvidede producentansvar for emballage. Målet er at bringe virksomhedernes samlede regning tættere på de oprindeligt varslede 1,2 mia. kr. og gøre udgifterne mere forudsigelige.

Log ind