Restaurantbranchen har om nogen været under pres de seneste år, men nu ser det efterhånden ud til, at branchen kan træde ud af skyggerne fra corona og voldsomme omkostningsstigninger og fokusere energien på den positive udvikling, der i øjeblikket kendetegner branchen.
En ny medlemsundersøgelse fra HORESTA viser nemlig, at 61 procent af restauranterne har øget deres omsætning i 2023 sammenlignet med 2022. Blandt de virksomheder, som har oplevet fremgang, ligger væksten for størstedelen mellem 4-9 procent, mens knap hver femte har oplevet en omsætningsfremgang på over 15 procent.
”Tallene viser, at branchen har kæmpet sig tilbage efter nogle enormt hårde år. Vi kan også se, at fremgangen både er gældende for virksomheder i og uden for hovedstaden. Restauranterne har formået at skabe mere omsætning ligesom mange har styrket bundlinjen. Men selvom billedet er positivt for mange virksomheder, er der flere, som mærker presset fra en stigende konkurrence og højere omkostninger,” siger Jeppe Møller-Herskind, der er viceadministrerende direktør i HORESTA.
Positive forventninger til fremtiden
Medlemsundersøgelsen viser også, at et flertal blandt restauranterne har særligt positive forventninger til tredje og fjerde kvartal, hvor henholdsvis 60 og 55 procent forventer en stigning i forhold til samme periode i 2023.
Når der spørges ind til, hvordan restauranterne ser på fremtiden, er virksomhederne generelt optimistiske. På tværs af landet svarer 46 procent, at fremtiden tegner lys eller meget lys, mens kun ni procent ser fremtiden som dyster eller meget dyster. De københavnske restauranter ser generelt lidt mere lyst på fremtiden, hvor 54 procent ser fremtiden som lys eller meget lys, mens det samme gælder for 41 procent uden for hovedstaden.
Som HORESTA-medlem kan du læse hele undersøgelsen her
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Unge hotel- og restauranttalenter hædret på HORESTA Årsdag 2025
31-10-2025
-
Fremtiden i fokus på rekordstor årsdag hos HORESTA
31-10-2025
-
Rasmus Munk fra Alchemist vinder The Best Chef Awards for andet år i træk
31-10-2025
-
Regeringen vil investere i turisme og stramme grebet om Airbnb
31-10-2025
-
Nu åbner Rox Resort i Køge
31-10-2025
-
Danhostel finder ny direktør med kædeerfaring
31-10-2025
-
Fire arkitektteams i kapløb om nyt verdensarvscenter i Roskilde
31-10-2025
-
Støj fra restaurantgæster skaber splid i Indre By
31-10-2025