Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Citybox har sammen med entreprenørvirksomheden NCC præsenteret planer om at opføre et nyt hotel på Islands Brygge under navnet Citybox Copenhagen. Hotellet skal efter de foreløbige planer have 325 værelser. Der er endnu ikke offentliggjort oplysninger om øvrige faciliteter.

Projektet bliver det andet Citybox-hotel i hovedstaden. Kæden overtager samtidig driften af det tidligere Best Western Plus Airport Hotel Copenhagen i Kastrup, som efter en renovering får 240 værelser. Når begge hoteller er i drift, vil Citybox råde over 565 værelser i København.

Ifølge adm. direktør Eivind Hjulstad ser Citybox et stort potentiale i det københavnske hotelmarked, der tiltrækker både fritids- og erhvervsrejsende. Han fremhæver Islands Brygge som en attraktiv beliggenhed med central placering, lokal udvikling og nærhed til byens vigtigste attraktioner.

Projektet befinder sig fortsat i en tidlig fase. NCC oplyser, at næste skridt er at finde den rette investor, før byggeriet kan sættes i gang. Der er derfor endnu ikke offentliggjort en tidsplan for byggestart eller åbning.

Læs hele historien på Standby

Ny medejer træder ind på Dragsholm Slot

Bettina Antitsch Mortensen køber halvdelen af Dragsholm Slot-koncernen. Investeringen omfatter også Jørgensens Hotel, mens Mads Bøttger fortsætter som medejer og administrerende direktør.

Log ind