En ny undersøgelse foretaget af DTU Fødevareinstituttet viser, at danskerne køber masser af takeaway.
Samlet set køber en gennemsnitlig husstand i Danmark 84% mere fastfood og takeaway end for bare 8 år siden. Den udvikling er vice adm. direktør i HORESTA, Jeppe Møller-Herskind ikke overrasket over.
”Restaurantscenen udvikler sig hele tiden – og det går stærkt. Det understreger den seneste undersøgelse fra DTU også. Her har markedet bevæget sig endnu mere over mod, at mad gerne må gå hurtigt og skal kunne tages med på farten,” siger Jeppe Møller-Herskind.
I undersøgelsen har DTU undersøgt 726 takeaway-måltider fra forskellige restauranter i hele landet. Her har de kortlagt, hvordan der også er også sket en stigning i både portionsstørrelserne samt indholdet af kød, ost og bacon mens grøntsager fylder mindre.
Mængden af oksekød i en burger er i gennemsnit steget med 31%, hvilket svarer til 23 gram per bøf, mens mængden af ost og bacon er steget med henholdsvis 39% og 53%. Samtidig er mængden af grøntsager faldet med 24%.
Denne stigning er kommet samtidig med, at der er et stort fokus på sundhed i samfundet, og det kan ses på takeaway-markedet og udvalget af takeaway-måltiderne. I storbyerne er der kommet flere og sundere alternativer, men når forskerne ser samlet på hele landet, er det stadig de traditionelle pizzeriaer og grillbarer, som står for over halvdelen af salget.
Du kan læse hele undersøgelsen fra DTU Fødevareinstituttet her: Takeaway i Danmark
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA: Danskernes julevaner er i bevægelse
28-12-2025
PRESSEKLIP
-
HORESTA: Hotelstop i Indre By i København er kortsigtet og skadeligt
28-12-2025
-
Anders Holch Povlsen overtager ikonisk Aarhus-hotel
28-12-2025
-
Brandramt hotel melder ud: Genåbner i 2026
28-12-2025
-
Hotel dropper den klassiske julegave til medarbejderne
28-12-2025
-
Stort hotel i Korsør solgt efter to år på markedet
28-12-2025
-
Hotelbranchen klarer sig godt trods stigende omkostninger
28-12-2025
-
Airbnb under pres: Danskerne er delt i synet på udlejning
28-12-2025