Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

De 17 kommuner i KKR Sjælland har lagt en fælles kurs for turismen frem mod 2035.

Målet er blandt andet at øge turismeomsætningen fra 16,4 mia. kr. til 19,4 mia. kr. i 2030 og nå 6,2 mio. overnatninger.

I dag ligger 40 pct. af årets overnatninger i juli og august, mens danske gæster står for 63 pct. Planen skal skabe mere aktivitet uden for højsæsonen, og målet er, at 65 pct. af overnatningerne i 2030 skal ligge uden for højsæsonen. Femern-forbindelsen skal samtidig gøre det lettere at tiltrække gæster fra Tyskland.

Et af indsatsområderne er bæredygtig kapacitetsudvikling med ny helårsbaseret hotellignende kapacitet, omdannelse af eksisterende bygninger og nye overnatningskoncepter. På finansloven for 2026 er der afsat 6 mio. kr. til indsatser på Sjælland og øerne, som igangsættes fra begyndelsen af 2027.

Læs hele historien på Turisme.nu

Tre danske byer ligger i global top fem

København, Aarhus og Aalborg placerer sig som nummer tre, fire og fem i Global Destination Sustainability Index 2026. Listen omfatter 20 destinationer og har Helsinki og Gøteborg på de to øverste pladser.

Tivoli gør længere halloweensæson permanent

570.000 gæster besøgte sidste år Tivoli under den forlængede halloweensæson. Nu gør forlystelsesparken udvidelsen permanent og ser potentiale i at styrke efteråret som turismesæson i København.

Log ind