Det blev en stor succes, da HORESTA under Folkemødet på Bornholm satte en ny og anderledes debat op.
Radiojournalisten Sara Bro optrådte i en velkendt rolle som vært for en debat, hvor gæster i studiet tog stilling til dilemmaer indsendt af ”lytterne”. Sara er kendt fra P4-programmet ”Sara og Monopolet”, men denne gang optrådte hun som vært i ”HORESTA og Dilemmaknuserne”, og de indbudte dilemmaknusere var Pernille Vermund (Liberal Alliance), Rasmus Jarlov (Det Konservative Folkeparti) og Jan E. Jørgensen (Venstre). Socialdemokratiets Benny Engelbrecht skulle også have deltaget, men han meldte i sidste øjeblik afbud til Folkemødet af principielle årsager.
Det hele foregik i Venstre Have, der i eftermiddagssolen var fyldt med tilhørere, som både fik præsenteret nogle af hotel-, restaurant- og turisterhvervets dagsordener og kunne lade sig underholde af de veloplagte svar fra dagens panel.
Nogle af dagens temaer var ønsket om kontantfrihed til erhvervet, fuld momsafløftning til restauranter, skærpede regler for Airbnb-udlejning, forbedrede erhvervsuddannelser samt lettere adgang til arbejdskraft. Disse emner blev diskuteret livligt, og politikerne fremlagde deres synspunkter og løsninger på de udfordringer, erhvervet står overfor.
Debatten blev afsluttet med kåringen af dagens bedste dilemmaknuser målt på publikumsjubel, og her løb Jan E. Jørgensen med en helt sikkert eftertragtet t-shirt med påskriften ”Vinder af HORESTA & Dilemmaknuserne”
Efter debatten fortsatte netværksarbejdet i en mere afslappet atmosfære til Garden Party på The Falcon Hotel Bornholm, arrangeret i partnerskab med Viva.com. Dette arrangement gav branchefolk, politikere og andre interessenter mulighed for at udveksle erfaringer og idéer i en festlig ramme.
Viva.com, er Europas første indløser, der tilbyder betalinger på mere end 1165 enheder i 24 lande, var en vigtig samarbejdspartner for HORESTA ved dette års Folkemøde.
HORESTAs adm. direktør, Pia E. Voss, er rigtig godt tilfreds med deltagelsen til HORESTAs arrangementer på folkemøde.
”Vi har ønsket at gøre tingene på en ny og anderledes måde, og det lykkedes til fulde, både hvad angår deltagelse i vores debat og vores netværksarrangementer”, siger Pia E. Voss.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Topkokke fra hele verden samles i København til nyt gastro-event
23-01-2026
-
Hotels Holding opruster med nyt hotel i København
23-01-2026
-
Avinor: Oslo risikerer at blive overhalet af Københavns Lufthavn
23-01-2026
-
Køge udbyder byggegrund med hotel som topprioritet
23-01-2026
-
Ny hoteldirektør skal styrke Rungstedgaards konferenceprofil
23-01-2026
-
HORESTA i DR P4 Syd: Ny lov om korttidsudlejning løser ikke problemet
23-01-2026
-
Stikprøvekontrol: Mange køkkener får påtaler for udstyr og hygiejne
23-01-2026
-
New York Times-omtale sender bookinger i vejret på Møn
23-01-2026