Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Snart vil turister i København have endnu et lejlighedshotel at tjekke ind på for et kortere eller længere midlertidigt ophold. Den finske kæde Bob W åbner nemlig deres første hotel i Danmark – mere præcist Østerbro i København. Det skriver Turistmonitor.dk.

Bob W Østerbro kommer til at ligge i den tidligere Anthon Bergs Chokolade-, Konfekt- og Marcipanfabrik på Østerbro. Bygningen er omdannet til 165 studielejligheder og etværelses lejligheder med tekøkken og bad.

Bob W blev etableret i 2018 og åbnede det første lejlighedshotel i Helsinki. I dag er kæden til stede i 10 lande og 16 byer på tværs af Europa. Listen tæller blandt andet London, Firenze, Berlin, Madrid og Amsterdam.

Bob W Østerbro slår dørene op i slutningen af februar næste år.

Læs hele historien på turistmonitor.dk – kræver login

Hoteldirektører i fælles opråb mod ny turistskat

Regeringens plan om en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus møder kritik fra flere direktører i turismeerhvervet. Kritikken handler både om branchens konkurrenceevne og om, hvordan indtægterne fra en eventuel skat skal anvendes.

Hilton henter ny direktør til nordisk vækst

Hilton ser muligheder for at udvide sin tilstedeværelse i Norden og ansætter Andreas Gottlieb som direktør for udviklingen i regionen. Andreas Gottlieb får til opgave at øge koncernens hotelportefølje på tværs af de nordiske markeder.

Tre storbyer sænker regningen for udeservering

Restauranter og caféer i København, Aarhus og Aalborg får lavere udgifter til udeservering. HORESTA glæder sig over beslutningerne og peger på, at udeservering også bidrager med aktivitet og liv i byerne.

Log ind