Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Vestkysten står for 35 procent af de kommercielle overnatninger i Danmark og er en af de bærende vækstmotorer i dansk turisme. Derfor er det på tide og velfortjent, at Vestkysten kommer på finansloven og ligesom København får en selvstændig bevilling årligt.

Sådan lyder budskabet fra de tre vestkystdestinationer, Vesterhavet, Vadehavskysten og Nordvestkysten. Det skriver Turistmonitor.dk.

”Efter vores mening er det ganske ufortjent, at vi ikke har fået en selvstændig bevilling på finansloven. Vi må deles med resten af Kystdanmark om de 17 millioner kroner, staten bidrager med til Dansk Natur- og Kystturisme,” siger Hans Peter Folmann, direktør i Destination Vadehavskysten, Lisbeth Valther, formand for Destination Vesterhavet og Peter Krusborg, direktør i VisitNordveskysten.

København modtager ifølge de tre destinationer årligt 45 millioner kroner fra staten til at styrke helårsturismen med fokus på blandt andet kultur, gastronomi, events og erhvervsturisme.

På samme måde mener de tre destinationer, at der burde afsættes 25 millioner kroner om året over fire år til vestkystturismen.

Læs hele historien på turistmonitor.dk – kræver login

Turistskat splitter politiske partier

En mulig turistskat på 20 kr. pr. overnatning i Aarhus og København skaber uenighed på tværs af flere partier. Københavns overborgmester Sisse Marie Welling bakker op om en turistskat, mens andre politikere fra blandt andet SF og De Konservative tidligere har afvist forslaget.

HORESTA advarer mod turistskat i København og Aarhus

Regeringen overvejer ifølge forlydender en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus samt en afgift på krydstogtskibe. HORESTA advarer om, at en ny afgift vil gøre Danmark mindre attraktivt for både internationale og danske gæster.

Log ind