Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Pakhus Bryggen på Islands Brygge har i marts 2025 modtaget Green Key-certificeringen.

Det rustikke venue, der holder til i en bygning fra 1892, har arbejdet målrettet på at forbedre energi- og vandforbrug, rengøring, affaldssortering og andel af økologi for at leve op til kravene.

Direktør og partner i Evenues, Allan Hansen, understreger, at certificeringen gør det lettere for kunderne at vælge bæredygtige venues med omtanke for miljø og mennesker. Medarbejderne i Pakhus Bryggen vil fortsat være aktive i det bæredygtige arbejde, som nu er en integreret del af driften.

Evenues arbejder desuden på at opnå Green Key-certificeringen for DOK5000 i Odense, mens Moltkes Palæ i København allerede blev certificeret i 2023. Den nye certificering er et vigtigt skridt i virksomhedens ambition om at drive flere miljøvenlige venues.

Unge går oftere på museum end de ældste

En ny opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at knap to tredjedele af danskerne besøgte et museum i 2025. Blandt de 16 til 24-årige havde 67 pct. været på museum, mens det samme gjaldt 60 pct. af personer over 74 år.

Log ind