Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den Kongelige Samling har valgt tegnestuen Aaart sammen med Vega Landskab, Fogh og Følner og Artelia til at realisere projektet Rigets Skatkammer på Rosenborg Slot. Projektet omfatter et nyt underjordisk skatkammer under voldgraven med plads til blandt andet kronjuveler, regalier og historiske dragter.

Som en del af fornyelsen skal voldgraven udvides, og en ny bro skal føre gæster fra ankomstområdet til slotsholmen. Indgangen til skatkammeret placeres under vandspejlet, og der etableres nye publikumsfaciliteter.

Projektet støttes med 450 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden, 80 mio. kr. fra Augustinus Fonden og 131 mio. kr. fra staten. Projektet skal nu videreudvikles, og byggeopgaven udbydes. Ambitionen er, at Rigets Skatkammer åbner i 2032.

Læs hele historien på Turistmonitor

Himmerland melder om stærk sommer med mange danskere

Turistaktører i Himmerland melder om en stærk sommersæson med høj efterspørgsel på tværs af attraktioner, camping og feriehusudlejning. Danske gæster udgør fortsat størstedelen flere steder, mens aktørerne samtidig oplever interesse fra en række udenlandske markeder.

Nyt luksusresort i Tisvildeleje rykker et skridt nærmere

Gribskov Kommune har sat gang i planarbejdet for en omfattende udvikling af Sankt Helene i Tisvildeleje. Projektet omfatter omkring 300 hotelværelser og ferieenheder med cirka 1.000 sengepladser samt restaurant, spa, wellness og konferencefaciliteter.

Nyt partnerskab skal løfte turismen i Køge

Et nyt samarbejde mellem Køge Kommune, Wonderful Copenhagen og Visit Sydsjælland & Møn skal tiltrække flere danske og internationale gæster. Fokus er blandt andet på erhvervsturisme, endagsbesøg og flere gæster uden for højsæsonen.

Log ind