Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Sticks'n'Sushi udvider til to nye markeder med sin første restaurant i Stockholm og en planlagt åbning i Tjekkiet i efteråret 2026. Kæden planlægger i alt tre restauranter i den svenske hovedstad, inden den udvider yderligere i Sverige.

Udvidelsen kommer kort efter offentliggørelsen af et regnskab med stigende omsætning på tværs af Danmark, England og Tyskland. Kæden omsatte sidste år for 917 mio. kr.

Læs hele historien på BT

Aarhus sænker afgiften på udeservering

En ny budgetaftale for Aarhus Kommune skal sænke restauratørernes udgifter til udeservering og gøre restauratørernes kontakt med kommunen enklere. Samtidig skal hurtigere sagsbehandling og en ny indgang til kommunen gøre det lettere at drive restaurant i byen.

HORESTA: Nu gør Aarhus det billigere at skabe liv i byen

Aarhus’ restauranter og caféer kan se frem til lavere afgift på udeservering og enklere kontakt med kommunen. Et enigt byråd har netop indgået budgetaftalen for 2027, som styrker rammerne for byens restaurationsliv. HORESTA kalder den en vigtig investering i Aarhus som restaurant- og turismeby.

Branchens unge talenter er klar til WorldSkills 2026 i Shanghai

Tirsdag 22. september går startskuddet til WorldSkills 2026 i Shanghai. Her skal verdens dygtigste fagtalenter mødes i en intens kamp om hæder, medaljer og faglig stolthed. Blandt deltagerne er tre unge danske talenter, der skal dyste i kokke-, tjener- og receptionistfaget.

Log ind