Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I et debatindlæg skriver Jeppe Møller-Herskind, at interessen for at opføre hoteller i København er et sundhedstegn, fordi investorer bidrager med vækst, arbejdspladser og skatteindtægter. Han peger dog på, at debatten om hotelbyggerier er blevet unuanceret.

Ifølge Københavns Kommune er der registreret 181 sager om hoteller siden 2020, men en væsentlig del vedrører ikke nye hoteller, men konvertering af få lejemål til korttidsudlejning. Når alle sager opgøres som hotelprojekter, tegnes der ifølge Jeppe Møller-Herskind et misvisende billede af udviklingen.

Han understreger, at hvert projekt skal vurderes konkret, men advarer mod usikkerhed om rammevilkår. Hotelinvesteringer er langsigtede, og hvis regler ændres undervejs, kan det få investorer til at søge andre steder hen.

Læs hele historien på Turistmonitor

Arthur Hotels leverer bedre resultat end ventet

Arthur Hotels havde forventet et resultat på niveau med året før, men 2025 endte med fremgang på både indtjening og bundlinje. Koncernen ser samtidig positivt på det igangværende regnskabsår.

Log ind