Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

International medieomtale kan være guld værd for turismen, og det mærker man i øjeblikket på Møn. Øen er udpeget af New York Times som ét af 52 steder i verden, man bør besøge i 2026.

Ellevilde Boutique Hotel nævnes ved navn i artiklen, og ifølge medejer Kirstine Ellekilde har det allerede givet pote. Bare et kvarter efter omtalen blev nævnt i danske medier, modtog hotellet fem bookinger, og interessen – særligt fra USA – er vokset markant.

Møn tiltrækker gæster med natur, ro og unikke oplevelser, og hotellet mærker tydeligt efterspørgslen på netop nærvær frem for klassisk luksus.

Visit Sydsjælland og Møn kalder eksponeringen uvurderlig og fremhæver, at omtalen understøtter øens styrker som naturdestination med Dark Sky-status og Møns Klint som centrale trækplastre.

Læs hele historien på Turisme24

Den Gamle By får ny visuel identitet

Den Gamle By i Aarhus har fornyet sin visuelle identitet for første gang siden 1997. Samtidig introducerer museet det nye slagord ”mærk historien”, som skal understøtte ambitionen om at gøre historien relevant for nutidens gæster.

Turismerekord i juli: HORESTA peger på flere årsager bag

Hotellerne i Region Hovedstaden havde 7,2 pct. flere overnatninger i juli end i samme måned sidste år. HORESTAs adm. direktør, Jeppe Møller-Herskind, ser samtidig muligheder for at tiltrække flere turister uden for højsæsonen.

Aalborg i finalen om europæisk turismetitel

Aalborg er blandt otte finalister, der kæmper om at blive European Capital of Tourism 2027. EU Kommissionen vurderer kandidaterne på blandt andet bæredygtighed, digitalisering, tilgængelighed og kulturarv.

Log ind