Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

To aktuelle udspil fra minister for byer, landdistrikter, kirke og turisme, Morten Dahlin, skaber bølger i turismebranchen. Planer om strammere regler for korttidsudlejning og nye rammer for camping og autocampere på landets lystbådehavne har ført til åben uenighed blandt aktørerne i branchen – en situation, der udfordrer Dahlin, som ellers har haft bred opbakning.

HORESTA har blandt andet bakket op om ønsket om at reducere antallet af tilladte udlejningsdage fra 70 til 35 og støtter øget kontrol med udlejning via platforme som Airbnb.

Ministeren selv afviser registreringspligt med henvisning til høje omkostninger og foreslår i stedet oplysningspligt. Også sagen om autocampere deler vandene.

HORESTA mener, at overnatning på havne skal sidestilles med camping og dermed kræve godkendelse, mens blandt andet foreningen Flid frygter, at strengere krav vil true lystbådehavnenes økonomi. Morten Dahlin har dog understreget, at han ikke ønsker at skade autocamperturismen, men konkrete lovforslag lader vente på sig.

Læs hele historien på Turistmonitor

Aalborg i finalen om europæisk turismetitel

Aalborg er blandt otte finalister, der kæmper om at blive European Capital of Tourism 2027. EU Kommissionen vurderer kandidaterne på blandt andet bæredygtighed, digitalisering, tilgængelighed og kulturarv.

Willumsens Museum satser på gæstevækst

Willumsens Museum i Frederikssund er genåbnet efter knap to års ombygning til omkring 77 mio. kr. De nye rammer skal give plads til større udstillinger, flere aktiviteter og et højere besøgstal.

Norske gæster vender tilbage til Nordjylland

Nordjylland oplever igen fremgang blandt norske turister efter flere år med svagere efterspørgsel. Både Skallerup Seaside Resort og Fårup Sommerland melder om markante stigninger i antallet af norske gæster.

Log ind