Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hotel Guest Apart i Aarhus har installeret særlige sengeben med sensorer i sine 86 hotellejligheder. Teknologien fra finske Valpas skal forhindre væggelus i at nå gæsterne og automatisk advare personalet, hvis skadedyrene registreres.

Hoteldirektør Mark Nykjær-Fisher har tidligere oplevet, hvordan udbrud kan medføre lukkede værelser, udskiftning af møbler og udgifter til bekæmpelse. Hotellet har ikke selv haft registrerede tilfælde.

Ifølge Valpas er teknologien installeret på 9.600 hotelværelser i Danmark. En undersøgelse blandt 1.082 rejsende fra USA, Storbritannien og Frankrig viser, at beskyttelse mod væggelus vægter højt ved hotelbooking.

Der findes dog ingen officielle tal, der dokumenterer, at væggelus er et stigende problem i Danmark.

Læs hele historien på Turistmonitor

Tre sønderjyske hoteller udvalgt til Michelinguiden

Hotel Arnkilhus i Sønderborg er kommet med i Michelin Guide Hotel Selection 2026 sammen med Alsik Hotel & Spa og Dyvig Badehotel. Udvælgelsen giver hotellerne mulighed for at komme i betragtning til Michelin-nøgler.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Log ind