Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Siden Ivan Nadelmann købte Skovshoved Hotel af de nu afdøde modeskabere Margit og Erik Brandt, har der hvert år været cirka to millioner kroner i underskud. Nu har den nye ejer indgået et samarbejde med ejendomsudviklerne NPV for at omdanne hoteldriften til omkring 40 nye seniorboliger. Det skriver sn.dk

Ifølge skitserne skal både baghuset og musikpavillonen erstattes med fire nye byhuse i tre etager med omkring ti lejligheder. To af byhusene er på henholdsvis 700 og 676 kvm, mens de to andre er på 419 og 472 kvm.

I februar 2023 afviste Gentofte Kommune boligprojektet inden det overhovedet kom op på politisk niveau fordi det ikke passede ind i området.

Borgmester Michael Fenger siger dog, at kommunen er åbne over for at ændre lokalplanen, hvis de nye boliger kan passe ind i området.

Læs hele historien på sn.dk

København sætter 46 mio. kr. af til kontrol med udlejning

Københavns Kommunes budgetaftale for 2027 afsætter samlet 46 mio. kr. til en ny boligpatrulje og den sagsbehandling, som indsatsen ventes at medføre. Patruljen skal blandt andet føre kontrol med ulovlig korttidsudlejning og ulovlig hoteldrift, men de konkrete beføjelser afhænger fortsat af kommende lovgivning.

København rykker frem blandt verdens bedste kongresbyer

København er rykket fra en 13. til en syvendeplads på den globale rangliste over populære kongresbyer. HORESTA peger på, at placeringen er resultatet af flere faktorer, mens konkurrencen om de internationale kongresser er hård.

Copenhagen Towers Hotel skifter hænder i storhandel

Copenhagen Towers Hotel i Ørestad skifter hænder i en handel mellem svenske Niam og de nye ejere AP Ejendomme og finske Capman. Handlen sker på et tidspunkt, hvor investorinteressen for hoteller i København ifølge EjendomsWatch er høj.

Log ind