Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Turismen får en markant økonomisk opprioritering i både Odense og Aarhus i de netop vedtagne kommunale budgetforlig. I Odense er der afsat en anlægspulje på 10 mio. kr. fra 2026 til 2028, som skal udvikle projektet "Vikingernes Odense".
Målet er at gøre byens historiske rødder som vikingeby mere synlige og derigennem løfte byens turismepotentiale. Kommunen har samtidig en ambition om at øge antallet af turistovernatninger med 30 pct. frem mod 2029.
Projektet kobles til Unesco-udnævnelsen af Nonnebakken som verdensarv, og der er allerede tidligere afsat midler til at synliggøre ringborgen.
I Aarhus styrkes indsatsen for erhvervsturisme med en forhøjelse af den eksisterende Erhvervspakke med 4,3 mio. kr. årligt i perioden 2026-2029 – samlet over 17 mio. kr. Derudover hæves kommunens eventpulje med yderligere 2,5 mio. kr. i 2027.
Aarhus Kommune fremhæver, at byen allerede er blandt de førende destinationer for erhvervsturisme og ønsker at fastholde denne position gennem målrettede investeringer.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
AI-voice overtager telefonen i restauranter og hoteller
14-12-2025
-
Madanmelder: Kæder dominerer men bidrager til mangfoldighed
14-12-2025
-
Turistovernatninger steg i oktober og hotellerne trak læsset
14-12-2025
-
Strandhotellet Blokhus bliver en del af Small Danish Hotels
14-12-2025
-
Hooked kæmper mod billigbølgen: “Vi er stadig en niche”
14-12-2025
-
Michelin-restaurant spreder julestemning til byens udsatte
14-12-2025